Handelsbetingelser for Ducator ApS 

Afsnit Privat: Handelsbetingelser 

Når du handler med Ducator ApS som privatperson, handler du med: 

Ducator ApS 

CVR: 37703680 

Karlsgavevej 28 

3300 Frederiksværk 

E-mail: info@ducator.dk 

Telefon: 7199 5138 

  

Nedenfor finder du de gældende handelsbetingelser for Ducator.dk. 

  

Betalingsmetoder 

På Ducator.dk kan du betale med følgende betalingsmetoder: 

Betalingskort: VISA/Dankort, VISA Electron, MasterCard (Kredit & Debit), Viabill 

Alle priser på tilbehør og reparationer er inklusive 25 % moms og angivet i danske kroner (DKK). Betalinger er ikke gebyrfri, og beløbet for købet trækkes først fra din konto, når varen afsendes fra Ducator.dk. Betaling foregår over en krypteret server via en betalingsgateway og er lige så sikkert som at benytte et kreditkort i et supermarked. 

  

Forsikring af varen 

Ducator.dk er ansvarlig for varens stand indtil køberen er i besiddelse af den bestilte ordre. Risikoen for beskadigelse eller ødelæggelse af varen overgår herefter til køberen.  

 

Kørsel til private personer 

For kørsel i hovedstadsområdet og pågældende kommuner pålægges et kørselsgebyr på 249 DKK. 

  

Fragtpriser 

Forsendelser uden omdeling: 49 DKK 

Forsendelser med omdeling: 69 DKK 

Varen skal afhentes på posthuset indenfor 14 dage, ellers returneres den til Ducator.dk. Ovenstående priser gælder kun indenfor Danmarks grænser. 

   

Annullering 

Som kunde hos Ducator ApS har du mulighed for at annullere din ordre, hvis du ombestemmer dig, på ordre i gennem hjemmesiden. For at annullere din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt på info@ducator.dk efter din bestilling er foretaget.

Ved special bestilling af varer i vores fysiske butik samt på hjemmesiden, skal der forud betales og så er der ikke mulighed for annullering af ordren, da Ducator ApS ikke har mulighed for at returnere varen.

For annullering af vores udgående service, kendt som “Mobilambulancen”, skal annulleringen ske inden for 24 timer fra bestillingstidspunktet for at undgå gebyrer. Hvis annulleringen af Mobilambulancen ikke sker inden for det angivne tidsrum på 24 timer, vil kunden blive pålagt et administrationsgebyr på 249 DKK inklusive moms. 

Det er vigtigt at understrege, at dette administrationsgebyr dækker omkostningerne forbundet med planlægning og reservering af tid til service, som ikke kan genbesættes på kort varsel. Gebyret sikrer, at Ducator ApS kan opretholde en høj servicekvalitet og tilgængelighed for alle vores kunder. 

Husk venligst, at annulleringer skal bekræftes af Ducator ApS for at være gyldige, og du vil modtage en bekræftelse på din annullering via e-mail  

Fortrydelsesret 

Der er 14 dages fortrydelsesret på fjernkøb jf. dansk lovgivning, dog ikke på refurbished telefoner, hvor reklamationsretten gælder. Fortrydelsesretten løber fra den dag, varen er modtaget. Du skal underrette os om fortrydelsen inden for 14 dage efter modtagelse og returnere enheden senest 14 dage efter modtagelse. 

  

Regulering af priser 

Priserne kan løbende ændres, og der tages forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte varer, afgiftsændringer og force majeure. 

  

Køb af enhed hos Ducator ApS
 

Når du køber en enhed hos Ducator ApS, er det vigtigt at være opmærksom på, at vores sortiment omfatter både nye og refurbished (renoverede) enheder.

 

Refurbished enheder 

Ved køb af en refurbished enhed hos Ducator ApS, ønsker vi at gøre det klart, at vi tilstræber at have enheder på lager, som er i en stand svarende til nye. Det skal dog understreges, at vi ikke kan garantere, at batteriet i en refurbished enhed er nyt, da disse enheder er forudgående ejet og solgt til Ducator ApS. 

For at imødekomme vores kunders behov tilbyder Ducator ApS en særlig service: hvis du som kunde ønsker et nyt batteri i den refurbished enhed, du har købt hos os, tilbyder vi 50% rabat på udskiftning af batteriet i den pågældende enhed. 

Det er vores mål at sikre, at du som kunde føler dig tryg ved dit køb og er tilfreds med produktets kvalitet. Vi opfordrer alle kunder til at stille spørgsmål og søge vejledning fra vores personale for at sikre, at produktet opfylder dine forventninger og behov.

Ved køb af refurbish telefoner hos Ducator ApS, er der ingen fortrydelsesret.

Anvendte reservedele til reparationer 

Hos Ducator ApS er kvaliteten af de reservedele, vi anvender til reparationer, af yderste vigtighed. Vi sørger for, at de dele, vi bruger, lever op til de højeste standarder og er OEM (Original Equipment Manufacturer).
 

 

Apple-produkter 

For reparation af Apple-produkter benytter vi reservedele, der matcher originalens kvalitet og funktionalitet. Det er dog vigtigt at bemærke, at vi ikke kan betegne disse dele som OEM, da Apple ikke tillader direkte salg af deres reservedele til tredjeparter. I overensstemmelse med vores bæredygtighedspolitik og for at sikre den højeste kvalitet genanvender vi originale skærme, som vi har modtaget fra reparationer, hvor dette er muligt og i overensstemmelse med gældende standarder.

 

Andre mærker 

Når det kommer til reparation af andre mærker såsom Samsung, Huawei, OnePlus med flere, har vi mulighed for at anskaffe originale reservedele direkte fra producenten eller autoriserede distributører. Dette sikrer, at din enhed reparereres med dele, som producenten selv har fremstillet eller godkendt. 

Vores forpligtelse er at sikre gennemsigtighed og ærlighed i forbindelse med de materialer, vi anvender, og vi står altid klar til at besvare eventuelle spørgsmål vedrørende reservedelene og vores reparationsprocesser. 

  

Indlevering og kundeoprettelse hos Ducator 

Ved indlevering af en enhed til reparation hos Ducator ApS accepterer du, at vi opretter dig i vores kundekartotek. I forbindelse med indskrivningen vil vi spørge, om du ønsker at modtage nyhedsbreve og anden kommunikation fra Ducator ApS. Dit samtykke til modtagelse af nyhedsbreve er frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage. 

  

Uafhentede enheder 

Hvis en enhed, der er indleveret til reparation, ikke afhentes inden for 60 dage fra den aftalte indleveringsdato, overgår ejerskabet af enheden til Ducator ApS i henhold til gældende lovgivning om uafhentede varer. Dette skridt tages for at administrere uafhentede enheder og frigøre lagerplads. 

Skulle du ønske at afhente din enhed efter denne periode, vil der blive pålagt et udleveringsgebyr på 499 DKK for at dække omkostningerne ved opbevaringen og administrationen af din enhed. 

Det er vigtigt at henvende sig til Ducator ApS, hvis der opstår særlige omstændigheder, der forhindrer rettidig afhentning af enheden. Vi vil bestræbe os på at imødekomme rimelige anmodninger og finde en løsning. 

  

Salg af enhed til Ducator ApS 

Enhedens stand tjekkes ved modtagelse, og betaling overføres til angivet konto. Ducator ApS tager ikke ansvar for forkert opgivne oplysninger. 

 

Returnering
 

Returnering af varer 

Når du returnerer en vare til Ducator ApS, er det vigtigt, at varen er i samme stand og mængde, som da du modtog den. Det indebærer, at varen skal returneres inklusive al original emballage for at sikre, at den er tilstrækkeligt beskyttet under transporten.
 

Omkostninger ved returfragt 

Omkostningerne til returfragt afholdes af kunden. Vi anbefaler, at du anvender en forsendelsesmetode, der tillader sporing af pakken, således at du har dokumentation for varens returforsendelse. 

  

Krav om original emballage 

Det er en forudsætning for returneringen, at varen kommer tilbage i dens originale emballage. Hvis varen ikke er i dens originale emballage, forbeholder Ducator ApS sig retten til ikke at acceptere varens retur. Dette er for at sikre, at vi kan videresælge varen og for at opretholde produktets integritet. 

Det anbefales altid at gemme emballagen indtil du er sikker på, at du ønsker at beholde varen. Dette vil også gøre processen nemmere for dig, hvis du skulle beslutte dig for at returnere varen. 

  

Tilbagebetaling 

Ved returnering tjekkes varen, og betalingen tilbageføres til det samme betalingsmiddel som anvendt ved køb. 

  

Reklamation 

Du har 24 måneders reklamationsret på alle produkter og reparationer eksklusive batterier som er på 6 måneder, da de er en forbrugsvare. Reklamationen skal være berettiget og manglen ikke skyldes forkert brug eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter fejlens opdagelse. 

  

Indsamling og opbevaring af personoplysninger 

For at kunne levere varen til dig og yde den bedst mulige service, indsamler Ducator ApS de nødvendige personoplysninger, som er påkrævet for at fuldføre transaktionen og serviceringen af dit køb. Disse oplysninger kan omfatte navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og andre relevante leveringsoplysninger. 

  

Opbevaringsperiode 

De indsamlede personoplysninger vil blive opbevaret i vores kundekartotek i en periode på 5 år fra indsamlingstidspunktet, medmindre du som kunde aktivt vælger at få dem slettet før tid. Denne opbevaringsperiode er fastsat for at overholde regnskabslovgivningen og for at kunne håndtere eventuelle garantikrav eller servicehenvendelser effektivt. 

  

Ret til sletning 

Du har til enhver tid ret til at anmode om indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, og du kan kræve at få rettet fejlagtige oplysninger. Ligeledes kan du anmode om at få slettet dine personoplysninger før udløbet af opbevaringsperioden, såfremt sletning ikke strider imod anden lovgivning, som Ducator ApS er underlagt. 

Ducator ApS er forpligtet til at beskytte dine persondata og sikre, at de behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov. 

 

Politik om tyveri 

Ducator ApS praktiserer en nultolerancepolitik over for tyveri. Ethvert tilfælde af tyveri i vores lokaler vil blive behandlet med største alvor og vil resultere i øjeblikkelig politianmeldelse. Den involverede person vil desuden blive bortvist fra Ducator ApS’ forretningslokaler og kan blive udelukket fra fremtidig service. 

Denne politik er indført for at sikre et sikkert og trygt miljø for både vores kunder og medarbejdere. Ved at handle hos Ducator ApS accepterer du at overholde denne politik og de gældende lovgivninger. 

 

Værneting og lovvalg 

Tvister afgøres af de ordinære danske domstole 

 

Afsnit Erhverv: Handelsbetingelser 

 

Når du handler med Ducator ApS som Erhverv, handler du med: 

Ducator ApS 

CVR: 37703680 

Karlsgavevej 28 

3300 Frederiksværk 

E-mail: info@ducator.dk 

Telefon: 7199 5138 

 

Ved handel på www.erhverv.ducator.dk gælder særlige betingelser for erhvervskunder, som er specificeret på den pågældende hjemmeside. 

Erhvervskunder henvises til de specifikke handelsbetingelser tilgængelige på www.erhverv.ducator.dk/handelsbetingelser. 

Afsnit Shop: Handelsbetingelser 

 

Når du handler på Ducator ApS shop, handler du med: 

Ducator ApS 

CVR: 37703680 

Karlsgavevej 28 

3300 Frederiksværk 

E-mail: info@ducator.dk 

Telefon: 7199 5138 

 

Ved handel på www.shop.ducator.dk gælder særlige betingelser for erhvervskunder, som er specificeret på den pågældende hjemmeside. 

Erhvervskunder henvises til de specifikke handelsbetingelser tilgængelige på www.erhverv.ducator.dk/handelsbetingelser.